fbpx

Bæredygtigt tøj: Her er en liste over certificeringsmærker du skal se efter

Oversigt

Fra fabrik til færdigprodukt

EU-Blomsten

Hvis du finder EU-blomsten på et stykke tøj, betyder det at tøjets fremstillingsproces fra råstof til færdigt produkt, har mødt høje krav, der mindsker skaden på miljøet og klimaet. Der stilles blandt andet krav til tekstilets kvalitet, kemikalier der bruges i produktionen og det færdige produkts kvalitet, samt produktets Co2-udledning. Trøjer med dette mærke er muligvis noget af det mest bæredygtige tøj, du kan finde.
Læs mere her: https://ec.europa.eu/environment/ecolabel/index_en.htm

Tekstilet

Fairtrade Bomuld

Er tøj lavet med Fairtrade Bomuld betyder det, at du er med til at sikre gode vilkår for bønderne, der håndtere bomuldet. Fairtrade sikrer blandt andet en højere og mere stabil indkomst til bønderne, der ellers ville have været hårdt presset på urimelige konkurrencevilkår, dårlige priser på bomuldsfrø og dårlige handelsvilkår.
Læs mere her: https://www.fairtrade.org.uk/Farmers-and-Workers/Cotton

GOTS (Global Organic Textile Standard)

Dette certificeringsmærke er det førende indenfor økologisk bomuld i tekstilindustrien og blandt forhandlere. Ser du dette mærke på tøjet betyder det at mindst 95% af tekstilet, er økologisk bomuld. Mærket sikrer at der er stillet skarpe kvalitetskrav helt fra bomuldsfrø til høst og frem til det færdige tekstilprodukt. GOTS sikrer desuden også social ansvarlighed indenfor tekstilbranchen. Det vil bl.a. sige at tøj der bærer GOTS-mærket f.eks. ikke er lavet af børnearbejdere. Arbejdsforholdene er i orden.
Læs mere her: https://global-standard.org/the-standard

OCS 100 (Organic Content Standard)

Har et stykke tøj OCS 100-mærket, kan du være sikker på at 95-100 % af tekstilet er økologisk bomuld. Der bliver lavet grundige tjek igennem hele bomuldets rejse fra råstof til færdigt produkt, af en udefrakommende “neutral” tredje part, som sikrer at stoffet er økologisk.
Læs mere her: https://certifications.controlunion.com/en/certification-programs/certification-programs/ocs-100-organic-content-standard

GRS (Global Recycled Standard)

Hvis et stykke tøj bærer mærket ‘GRS’ betyder det, at mindst 50% af materialet brugt i tøjet kommer fra genanvendte materialer. Derudover garanterer GRS mærket også at produktionen af det genanvendte materiale er sket under gode arbejdsforhold (bl.a. ingen tvangsarbejde, ingen børnearbejde, rettigheder til at danne fagforeninger, ingen diskrimination, fokus på sikkerhed og sundhed).
Læs mere her: https://certifications.controlunion.com/en/certification-programs/certification-programs/grs-global-recycle-standard

OEKO-TEX® STANDARD 100

‘Tiltro til tekstiler’ det er hvad OEKO-TEX STANDARD 100 står for og de er verdens førende indenfor certificering af sundhed- og miljøskadelige stoffer i tekstiler. Ser du mærket på et stykke tøj, betyder det at alle komponenter af tøjet er testet for skadelige stoffer. Deres standard stiller højere krav omkring skadelig kemi i produkter end lovgivning i både Danmark og EU.
Læs mere her: http://www.okotex.dk/om-oeko-tex/

Bluesign

Finder du et Bluesign-mærke, når du handler tøj betyder det at 90% af tekstilet møder deres Bluesign-kriterier. Disse kriterier stiller nogle meget høje krav til fabrikkerne i forhold til f.eks. brugen af kemikalier, vand og Co2-udledningen og til sundhed og sikkerhed.
Læs mere her: https://www.bluesign.com/en

Arbejdsforhold

WRAP (Worldwide Responsible Accredited Production)

WRAP-certifikatet giver en garanti for gode arbejdsforhold, der hvor tøjet er produceret. Det omhandler bl.a. at der ikke foregår tvangsarbejde eller børnearbejde, de ansatte har rettigheder til at danne fagforeninger, der diskrimineres ikke på arbejdspladsen, der er fokus på sikkerhed og sundhed.
Læs mere her: http://www.wrapcompliance.org/12-principles

SA8000 (Social Accountability)

SA8000 er det førende certifikat indenfor social ansvarlighed i organisationer og virksomheder. Har dit tøj dette mærke betyder det, at tøjet er produceret med høje krav til social ansvarlighed på produktionsfabrikkerne. De ser skarpt på områder som f.eks. børnearbejde, tvangsarbejde, sundhed og sikkerhed, frihed til fagforeningsdannelse, diskrimination og arbejdstider. 
Læs mere her: https://sa-intl.org/about/

FWF (Fair Wear Foundation)

FWF-certifikatet sikrer, at dem der har produceret dit tøj, bliver behandlet fair. Der er ordentlig arbejdsforhold, hvilket vil sige at arbejderne er sikret under de 8 fundamentale konventioner udarbejdet af ILO (International Labour Organization). De lyder som følgende: Ingen tvungen arbejde, ingen diskrimination, ingen børnearbejde, ret til fagforeningsdannelse, ret til løn, fair arbejdstider, sikre og sunde arbejdsforhold og lovlige ansættelseskontrakter.
Læs mere her: https://www.fairwear.org/about-us/labour-standards

Dyr

PETA (People for the Ethical Treatment of Animals)

Peta er den største dyrerettighedsorganisation i verden (over 6.5 million medlemmer). Ser du dette certifikat betyder det at tøjet udelukkende er lavet af veganske materialer. 
Læs mere her: https://www.peta.org/living/personal-care-fashion/peta-approved-vegan-logo/

Indpakning

FSC (Forest Stewardship Council)

Hvis du støder på dette mærke i forbindelse med køb af tøj, handler det ikke om selve tøjet, men til gengæld om hvad tøjet bliver pakket ind i, når det sendes med posten. Her bruges i stedet for plastik FSC-certificeret pap. Mærket betyder, at det træ der er brugt til at lave pappet kommer fra en skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end der kan nå at vokse op igen. Der bliver desuden også taget hensyn til skovens dyre- og planteliv. 
Læs mere her: https://dk.fsc.org/dk-dk/hvad-er-fsc

Kontak:

Adresse: Edwin Rahrs Vej 75
Telefon: 51 78 28 96 
E-mail: [email protected]
CVR: 41100885

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få som den første besked, når der kommer nye varer på shoppen!