fbpx

-fordi det er god stil at tænke på andre


Et kig i Frejs genbrugsgarderobe


Tobias Lindhardt Iversen

20. januar, 2020

I dag skal I møde Frej og tage et kig ind i hans garderobe.

Han er født og opvokset i Holstebro, men har de sidste par år boet i Odense, hvor han til dagligt læser medievidenskab på Syddansk universitet.

Frej har stort set altid interesseret sig for musik. Han gik på musikefterskole og i gymnasiet skrev han artikler, anmeldelser mm. for Holstebro-bladet Sort mælk.

På Syddansk universitet startede han med at lave studenterradio og han havde sit eget program, der hed ’I selskab med hitbaronen’. Ikke lang tid efter kom han i praktik på P6Beat – et ønske han længe havde gået med.
Det betød dog, at han måtte pendle frem og tilbage fra Odense til København mandag til fredag i et halvt år. Men Frej jagter det han vil, og han er ikke bange for at køre sin egen stil eller skille sig ud.

Han har altid handlet meget i genbrug og køber stort set alt sit tøj der. Sommeren 18’ var han, jeg og en ven på Interrail og på vores tur kom vi forbi Budapest, som har massevis af vintage- og genbrugsbutikker. Her fik han erhvervet sig endnu et par mønstrede farverige skjorter – hans favorit beklædningsgenstand.

At handle genbrugstøj er det mest miljøvenlige og bæredygtige du kan gøre, eftersom du ikke tilføjer yderligere belastning på miljøet. Det eneste problem med genbrug er, at det er symptombehandling. Genbrugsbutikker er symptombehandling på det overforbrug, som vi har.

Det er vigtigt at være opmærksom på. Det er fint at handle i genbrug, men vi skal også huske at stille krav til tøjindustrien, det nye tøj, som vi køber og først og fremmest sørge for at købe mindre.   




Frej er ikke kun interesseret i at snakke og skrive om musik, han spiller og producerer også selv musik. Det gør han under kunstnernavnet Frey og du kan lytte til hans musik på Soundcloud. Han beskriver selv genren som alternativ rock med elementer af punk og singer-songwriter-folk. Hans sangskrivning og musik er bl.a. inspireret af Leonard Cohen, Lou Reed, Nick Cave og Car Seat Headrest.

Til februar starter Frej i praktik på musikbladet Gaffa og flytter derfor til Aarhus det næste halve års tid, hvor det forhåbentlig også bliver muligt at høre ham spille koncert. Aarhus bugner også med genbrugsbutikker, så at finde tøj bliver i hvert fald ikke noget problem for ham.

Udover at tøj købt i genbrug er bæredygtigt, støtter du som oftest også et godt formål med de penge, som du bruger. Hvis du f.eks. handler i Folkekirkens Nødhjælp går pengene til verdens fattigste – det seneste overskud var på 25 millioner kroner.

#detmildt




Husk at du også kan følge med og holde dig opdateret omkring bæredygtig herretøj på Facebook og Instagram.​

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Kontakt:

Tlf: 51 78 28 96
Email: tobiasli@mildt.dk
Adresse: Aarhus, Danmark

Kategori

Størrelse

Farve

Pris

100550
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få som den første besked, når der kommer nye varer på shoppen!