TENCEL™ er et varemærke eget af det østrigske firma Lenzing AG. Under dette varemærke producerer Lenzing AG, Lyocell og Modal fibre, som bl.a. kan bruges til at lave tøj. De kalder det TENCEL™ Lyocell og TENCEL™ Modal, men det bliver oftest bare nævnt TENCEL™.
TENCEL™ er lavet af FSC-certificeret træ fra europæiske bøgetræer og eukalyptustræer fra Sydafrika. Træerne kræver ikke sprøjtegift og behøver ikke andet end regnvand og sol for at vokse. Det er altså meget mere bæredygtigt end produktion af bomuld.
Især produktionen af TENCEL™ Lyocell (den fiber Lenzing AG primært laver) er miljøvenlig da 99,5 % af væskerne genbruges, fordi processen foregår i et lukket kredsløb. Dette gør også at TENCEL™ Lyocell er mere bæredygtigt end andet Lyocell, som ikke er produceret af dem.
TENCEL™ er antibakterielt, hvilket vil sige at tøjet ikke kommer til at lugte så hurtigt. Det kan altså også vaskes mindre, hvilket også er bæredygtigt.
Det har en absorberingsevne, der er bedre end bomuld (50% mere absorberende, hævder Lenzing selv) og det er ligeså slidstærkt.