Black friday: Derfor kommer genbrugstøjet på mildt genbrugsshop ikke på tilbud




Tobias Lindhardt Iversen

5. november, 2020



mildt genbrugsshop er der aldrig tilbud på genbrugstøjet. Ikke en eneste dag på årets 365 dage, er der tilbud på tøjet. Det er et valg, jeg har taget fordi, jeg mener at de konstante tilbud på tøj, vi bliver bombarderet med er med til at skabe det overforbrug af tøj, som vi har i dag.

BLACK FRIDAY er ingen undtagelse.
Der vil ikke være tilbud på genbrugstøj på BLACK FRIDAY d. 27 november 2020 eller CYBER MODAY d. 30 november 2020.

Og vær lige ekstra opmærksom på tilbud netop på Black Friday. Det viser sig nemlig at 6 ud af 10 butikker sætter priserne OP før Black Friday, så deres tilbud virker endnu bedre og så man får en følelse af, at man har sparet endnu mere. Det har man bare ikke.

Heldigvis virker det til at de danske forbrugere godt er klar over dette til en vis grad. En undersøgelse viser, at 55% er af de danske forbrugere er skeptiske overfor butikkernes udsalgspriser og kun 26% stoler på butikkernes udsalgspriser. Det er godt at se.

Hvorfor er de konstante tilbud på tøj skidt?

Sidste år lavede jeg en undersøgelse, hvor jeg tilmeldte mig Zalando og Boozts apps. Formålet var at se, hvor ofte jeg ville modtage notifikationer/beskeder med tilbud på nedsat tøj. Det blev jeg stort set hver anden dag. Se billederne herunder og læg mærke til datoerne markeret med rød:

(Artiklen fortsætter under billederne)

black friday tøj
black friday tøj salg 2
black friday tøj tilbud

Alle de her konstante tilbud vi modtager, er med til at få os til at købe unødvendigt meget tøj, fordi vi ikke vil gå glip af et godt tilbud. Vi kan måske godt stå imod første gang og anden gang, men trejde gang bliver det sværere og fjerde gang bliver det endnu sværere.

Det har også den anden effekt, at vi bliver helt vant til de lave priser, så vi ikke vil betale den pris, som tøjet egentlig burde koste. Det er altså med til at presse priserne helt i bund, hvilket går ud over forsyningskæden. Forsyningskæden bliver presset mere og mere, hvilket på ingen måde giver plads til bæredygtig omstilling.

Det giver ikke plads til en bedre løn til arbejdere på tøjfabrikker, det giver ikke plads til et bedre produkt af højere kvalitet – tværtimod – det giver ikke en mindre C02-udledning, det giver ikke et mindre vandforbrug, det giver ikke renere vand, det skaber ikke bedre dyrevelfærd. Listen er lang.

Ser man på udviklingen indenfor dansk tøjindustri, kan man se at omsætningen i 2019 var faldende, men at forbruget var det samme. Det vil altså sige, at vi køber lige så meget tøj som før, vi giver bare færre penge for det…

Det skal vi have vendt om på.

Hvad kan du gøre?

Det bedste du kan gøre, når det kommer til tøj er:

  1. Lad være med at købe så meget tøj. Brug det du allerede har.
  2. Køb genbrugstøj. Hvis du skal købe noget tøj, så køb det tøj, vi allerede har produceret som stadig kan bruges (a.k.a. genbrugstøj) i stedet for at gå ud og købe nyproduceret tøj, der øger belastningen på klimaet og fabrikkerne.
  3. Køb tøj som er bæredygtigt produceret. Hvis der er noget du ikke kan finde i genbrugsbutikkerne, så køb det “bæredygtige tøj”, som er produceret ordentlig.
    Du kan finde bæredygtige tøjmærker lige her.

Hvis du vil læse mere om, hvad mildt genbrugsshop ellers gør for at være så bæredygtige som muligt – udover at sælge genbrugstøj – så klik her.

Læs mere om hvilke initiativer andre brands har haft på Black Friday her.